En BM20200 kan udstyres med alle de funktioner, der kendes fra normale nedstøbte bremseprøvestande herunder:
- Infrarød fjernbetjening.
- Måling af køretøjets lufttryk i serviceslangen, Pm og bremsecylinderen, Px.
- Automatisk måling af akslens testvægt og køretøjets totalvægt.
- Test af 4×4, 6×4 8×6 køretøjer.
- Diagnoseudskrift med og uden tilkobling til PC/notebook med BM Windows programmer.
- Simulering af akselbelastning.
BM20200 mobil bremseprøvestand er leveret til væbnede styrker (Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet) i
- Tyskland
- USA
- Danmark
- England
- Sverige
og benyttes af disse kunder både på deres nationale baser og baser i lande som fx. Kosovo, Irak og Afghanistan. Flatrack konceptet er købt af den Engelske hær og er baseret på en “Flatrack” enhed, som BM påbygger et hus i alumnium, som bruges til placering af både bremseprøvestand og generator under transport.
Kundens fordel ved at vælge Flatrack løsning over Container løsning kan være, at kunden har et overskud af Flatrack enheder, som kunden gerne ser benyttet til formålet istedet for egentlige containere.
BM20200 er designet, afprøvet og godkendt af forskellige institutioner til brug i særligt hårde miljøer. Designet tillader mange forskellige typer transport herunder Flatrack, Container og simpel trailer, men også på grund af den korte opstillingstid og det faktum, at op- og nedkørselsramperne kun er 1,25 meter på grund af bremseprøvestandens lave højde. De korte op- og nedkørselsramper betyder nemlig dels en enklere transport men minimerer også pladskravet og krav til underlag. Således kan BM20200 opstilles på grus-underlag ved blot at placere jernplader under bremseprøvestandens fødder.
Bremseprøvestanden kan leveres med indbygget lysprojektører i rullesættet og indbygget lys i displayet, således at der kan gennemføres bremsetest om aftenen/natten.
Derudover kan BM20200 leveres med et indbygget akselbelastningssystem, der forsynes af den primære strømforsyning og således ikke kræver tilførsel af lufftryk.
BM20200 er godkendt af adskillige internationale autoriteter såsom RWTÜV Germany og opfylder ISO standarden for bremseprøvestande.